Børneundersøgelser og vaccinationer
Børneundersøgelser og vaccinationer
Børnevaccinationer:
Børn vaccineres, når de er: 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 4 år og 5 år. For pigernes vedkommende igen som 12-årige.
Piger mellem 12 og 17 år tilbydes gratis HPV-vaccination.
Drenge, der er fyldt 12 år i perioden 1. januar 2018 – 30. juni 2019 og unge mænd, der er tiltrukket af mænd og som er mellem 18 og 26 år gamle, kan blive gratis vaccineret mod HPV. Når den unge bliver 26 år bortfalder tilbuddet om gratis vaccination, også selvom han ikke er færdigvaccineret.
Influenzavaccinationer:
Den årlige vaccination er gratis for personer over 65 år, ved visse kroniske sygdomme samt for svært overvægtige med BMI>40. Endvidere tilbydes der gratis influenzavaccination til gravide længere henne end 12 uger.
Øvrige personer kan få influenzavaccination mod privat honorar.
Gravide:
Gravide kan få tilbudt kighostevaccination – diTeki Booster – sent i graviditeten (i f.m. det rutinemæssige graviditetsbesøg i uge 32) frem til 1. januar 2021.
I skemaet “Forebyggende helbredsundersøgelser og vaccinationer” kan du se, hvilke vaccinationer og børneundersøgelser vi anbefaler i hvilke aldre:
FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG VACCINATIONER | ||
---|---|---|
ALDER | BØRNEHELBREDSUNDERSØGELSER EMNER, DER VIL BLIVE DRØFTET |
BØRNEVACCINATIONER VACCINATIONER UDFØRES I FORBINDELSE MED LÆGEUNDERSØGELSE, HVIS DEN SKER SAMTIDIG |
5 uger | Den første tid efter fødsel Familiens situation Amning, sovestilling Grundig fysisk undersøgelse |
|
3 måneder | DiTeKiPolHib (note 1) + Pn (note 2) |
|
5 måneder | Barnets: Udvikling og færdigheder Kontakt mellem barn og familie Stimulation Kost |
DiTeKiPolHib + Pn |
12 måneder | Barnets: Udvikling og færdigheder Sanser Samspil med familien Selvstændighed Kost, tænder Sikkerhed |
DiTeKiPolHib + Pn |
15 måneder | MFR (note 3) | |
2 år | Barnets: Psykisk udvikling og selvstændig-hed Sproglig udvikling Social udvikling Sikkerhed |
|
3 år | Barnets: Udvikling og færdigheder Barnets psykiske modenhed |
|
4 år | Barnets: Syn Hørelse Sprogudvikling Udvikling generelt |
MFR |
5 år | Barnets: Hørelse Udvikling generelt Motoriske færdigheder Skolemodenhed |
DiTeKiPol revaccination |
6 år (hos den kommunale læge og sundheds- plejerske) |
Barnets: Udvikling, helbred, syn og hørelse Motorik Hverdag Sanser Skolemodenhed |
|
12 år | MFR (note 4) | |
piger 12 år | HPV (note 5) – i alt 3 gange | |
kvinder fra 18 år | Røde hunde (note 6) |
Noter til ovenstående skema:
- Di-Te-Ki-Pol-Hib: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio-Haemophilus influenzae type B
- Pneumokok
- MFR: Mæslinger-Fåresyge-Røde hunde
- Hvis ikke barnet har fået to MFR-vaccinationer tidligere
- HPV: Livmoderhalskræft (Human Papillomavirus)
- Gives eventuelt i form af MFR